Anna Jensen, Anna & Søs

Anna Jensen, medindehaver af butikken Anna & Søs i Odder.

Anna & Søs er en meget succesfuld butik med tøj til kvinder i alle aldre og i str. 34-56. Butikken drives og ejes af de to søstre Anna og Line Jensen, og der er i alt 14 ansatte tilknyttet butikken.

Søstrene er meget nytænkende og har altid øjnene åbne for nye ideer og muligheder.

Det betyder også, at de ofte er meget utraditionelle i forhold til markedsføring. Butikken er bl.a. kendt for sine mange og meget ambitiøse og succesfulde events, f.eks. et årligt MegaModeshhow, som afholdes i samarbejde med mange af byens øvrige butikker. Her har de 1200 deltagere en forrygende aften med show og underholdning, mens de ser på tøj, briller, make-up, blomster og meget mere - fremvist af lokale modeller i alle aldre og størrelser. Der er imponerende goodie-bags til alle deltagere, tapas og drinks bagefter - og selvfølgelig åbent til sent i alle de medvirkende butikker.

Der afholdes også to årlige MegaOutlet med cirka 15.000 besøgende hver gang og ca. 40-50 årlige kundeaften arrangementer med 20-25 deltagere. Dertil kommer en lang række såvel traditionsrige og tilbagevendende arrangementer som spontane og enkeltstående events i løbet af året.

Anna & Søs holder en tæt kontakt til kunderne, også når de ikke er i butikken eller til en af de mange events. Det sker bl.a. via annoncering i den lokale ugeavis, Odder Avis, og ikke mindst via høj aktivitet på Facebook og Instagram samt udsendelse af SMS-nyhedsbreve. I december måned 2017 sendte Anna & Søs således over 15.000 SMS-nyheder ud.

Følg med (hvis du kan!):
Anna & Søs' Facebookside

Anna & Søs på Instagram

Anna & Søs MegaOutlet

Anna & Søs på YouTube

Anna Jensen, Anna & Søs, har bidraget til Markedsføringshåndbogen
(fotograf Danny Skaade)